søndag den 27. november 2011

Julestemning




Vi holdte en skøn julefrokost for vennerne i går og julestemningen var helt sikkert i højsædet. Tony Bennett og hans fortolkning af julen listede sig ud af højtalerne, alt imens det lækre julebord blev spist og samtaler blev udvekslet på kryds og tværs over bordet.
Jeg er vild med den intense og nærværende tilstedeværelse som julen giver rum til og så kan jeg heller ikke klage over maden.

Nu er julen skudt igang med en frokost i godt selskab og søndag vil gå med oprydning, yderligere julemusik, adventsgave, rester og den helt igennem mor-og-datter hjemmelavet adventskrans.

tirsdag den 22. november 2011

Sikke tiden flyver

Den ene uge tager den anden. I takt med at jeg lærer børn og kollegaer at kende på mit nye arbejde, så flyver dagene forbi. Tænk at vi siger 1. søndag i advent på søndag. Den første julefrokost i år nærmer sig og på lørdag går det løs. Så slipper jule-grabet os ikke før hen i januar og vi kan allerede nu begynde at vænne vores sarte hverdagsmaver til alt den lækre, dog temmelig fedtet julemad.
Alle mine småprojektet, som jeg før gik og nussede med er midlertidigt sat på standbye (med undtagelse af den lille hæklede kjole, som er alt for sød til at slippe), for når jeg rammer sofaen efter at have sagt godnat til datteren, så er luften gået af ballonen. Eller at dømme efter det skyggebillede jeg fangede den anden dag så vil jeg sige at, ballon er en meget passende metafor for min nuværende tilstand.


onsdag den 16. november 2011

*host host*

Sikke da en omgang vi lige skulle over. Eller det vil sige, at det var vist mest mig. Jeg nuppede lige en bihulebetændelse at slutte af på. Men nok om sygdom, jeg orker ikke at høre, føle eller opleve mere af det!
Min søde kæreste har haft lidt fridage at give ud af og det har resulteret i et færdigmalet børneværelse.. Ihh, han er altså god. Det er så dejligt når nogle gider at tage byrderne og arbejdsopgaverne på sig, ellers har jeg en tendsen til at lagde det ligge på egne skuldre, for jeg kan jo lige så godt gøre det.
Han er jo velvalgt ;)



Nåh ja, glemte jeg at sige, at en sådan overskudskæreste har det med at have en smittende effekt, så jeg fik lige sat wallstickeren op, som jeg så ydmygt vandt. Den er så fin!

onsdag den 9. november 2011

Forbandede Forkølelse

Sikke da en omgang vi har måtte stå model til her i den lille familie. Datteren var, som fortalt hjemme i sidste uge og derefter blev det min tur. Øv! Jeg er først lige kommet ovenpå igen. Der er ikke noget mere modløst end at leve af halspastiller og te og kun have selskab af hundredvis af lommeletter. Jeg orker simpelthen ikke at være syg. I dag har jeg heldigvis kunne ringe hen på arbejde og siger, at de kan forvente at se mig imorgen, på trods af den obligatoriske snotnæse. Lur mig om den ikke holder vinteren over.
Mine dage har været uden indhold og har primær bestået af selvynk - hvilket er lovligt så længe man er alene.


Mit vidundermiddel har været kogt vand med citron og honning. Det virker hele vejen rundt for mig.

- I dag har der dog sneget sig en enkelt kreation ind, da overskudet meldte sig. Inspireret af det amerikanske tøjmærke American Apparel har jeg syet et tube tørklæde til min kusines 18 års fødselsdag i næste uge og jeg håber håber håber at hun bliver glad for det. I gaven sneg sig også en marineblå neglelak fra Essie, som jo selvfølgelig matcher tørklædet..


Jeg synes at det er oprigtigt svært når man ikke er 18 længere, at vide hvad der er in og hvad der er out ;)

fredag den 4. november 2011

Enkelt

Moar - nogen har malet himlen siger Kaia til mig til morges. Vi stod op til en helt lyserød himmel, det var smukt. Med en pige i den alder, bliver tingene så forenklet. Selvfølgelig er den malet, når den normalt er blå. Hun er virkelig med til at holde mig til jorden, så alt ikke bliver for formelt og højtideligt.
Vi har haft en del hjemmedag, da hun er forkølet - faren har været hjemme, bedstemoren har passet og i dag blev det moren tur. Dagen har været præget af træthed og snotnæse, men i de vågne øjeblikke så har hun taget billeder. Det er det helt nye hjemme hos os - hun vil virkelig gerne tage billeder, og jeg nænner ikke at slette dem. Så nu kan de sprede lidt sjov herinde.







Ikke helt dårligt for en pige på 2 år.

Do you fell lucky?

- Ja det gør jeg altså, for jeg har vundet! Jeg deltog i en giveaway hos den farverige Bare Wunderbar og vandt en wallsticker. Ihh, jeg føler mig heldig. Vi har jo indledt ommøbleringen af datterens værelse, og nu kan jeg pynte hendes hyggehjørne med en skøn wallsticker fra Mimi 'Lou. Det kan jeg takke Elle Belle for, sikke en fin gave.