Jeg havde sendt manden afsted efter sutter i en størrelse større. Han kom glad hjem og fremviste den størrelse større som jeg havde efterlyst, uden at have lagt nogen betydning i farvevalget. Det er dog ikke desto mindre det eneste jeg lægger mærke til, da jeg får sutterne i hånden. "Blå? Blå alligevel?" Hans argument for valget var, at det var dem som hang først for.
Efterfølgende har jeg tænkt over, om jeg tillægger farver for stor en værdi i forhold til valg af ting og tøj til pigerne. Jeg kiggede rundt på Ella's værelse og kunne konstatere at der er et væld af "drengefarver" og "pigefarver". Da jeg dernæst læser en modeforsker udtale sig, at "Når vi lader vores børn spejle sig i stereotyper, lærer de implicit at dømme dem, der er anderledes.", så er jeg taknemmelig for at faren til mine børn ikke tillægger farver NOGEN værdi.
Ofte tænker jeg ikke så meget over farverne, især når det kommer til det tøj som Ellen har arvet af storebror. Det gør dog at mange tror hun er en dreng :)
SvarSletOg så kan jeg trøste dig med, at her hjemme tænker farmand SLET ikke i farver ;)
Det var også min første tanke, da Ella fik den blå sut i munden - de tror jo hun er en dreng. Men det er jo bare min tanke, hun er jo helt og aldeles ligeglad. Hihi, godt manden ikke er alene i den tankegang :)
SletJeg synes sagtens den kan gå i blå, men der er helt sikkert nogen derude der er for konservative hvad det angår... Men dejligt at vores mænd også må og kan komme med lidt input ;) Tak for sidst. /Ida
SvarSletDet er nemlig dejligt at de kommer med input som kan sætte perspektiv på hverdagen. Selv tak for sidst, det var enormt hyggeligt!
Slet