mandag den 31. december 2012

De store øjeblikke




År 2012 var et stort år i vores lille familie. Vi startede året som en familie på tre og nu er vi fire. En skøn tid gik, hvor vi fandt os selv og hinanden. Livet som familie på fire har været hårdt og enormt givende og jeg kan sige nu, efter et år, at det var lige hvad vi gik og manglede. Vores skønne lillesøster.
Sommeren kom og det bragte et bryllup med sig. Vi sneg os uden om alt det traditionelle og tog i al hemmelighed en tur på rådhuset. Inden nyheden havde lagt sig, måtte vi sande at det ikke kun var os som kunne holde på hemmeligheder, da familien i alt hast havde lavet en "genbrugs"-æresport. Så var det ikke hemmeligt længere.
Vi har fejrede 3 års fødselsdag, som gav indtrykket af, at man ikke kan nyde sine børn for meget, for de vokser med et urimeligt tempo. Vinteren kom snigende og julen væltede hen over os i takt med vuggestueplads og nyt job. Nu sidder vi her, kigger tilbage og mindes som man gør når året render ud. Jeg håber at året 2013 bringer ligeså mange glæder med sig.

GODT NYTÅR

torsdag den 27. december 2012

Dagene efter




Vores juledage har båret præg af familie hygge og traditionelle julefrokoster. Nu er vi nået til afslapningsdelen og vi har noget at indhente. Julegaverne er taget i brug og små hygge projekter er færdiggjort. Vores hyggelys i ler er taget i brug og spreder lige præcis den stemning som vi behøver. Benene er slået op og gøremålene er sat på standby, for både voksne og børn er godt trætte og mætte af alle juledagene.

søndag den 23. december 2012

Mens vi venter..

.. så har julen fundet vej til det lille hjem. En storm af sne falder udenfor, men her gør det intet. Brændeovnen er tændt, julekagerne fundet frem og festtøjet taget i brug - ganske selvvalgt! Juletræet pryder vores stue og det nye og gamle pynt tager sig godt ud på træet. Julen må gerne komme.
 



 

En rigtig glædelig jul til jer

søndag den 16. december 2012

Se dét er jul..

 



En uge tilbage og så indtager vi juleferien med stort humør. Det er snart uundgåeligt ikke at komme i julestemning. For mig er julen stemning og hygge, lys og varme. Julen er at give gaver til dem man holder af og glædes. I dag fik vi pakket de fleste gaver ind og jeg havde flittige hjælpere, som også fik prøvesmagt pyntet til gaverne. Jeg er listet mig let omkring juleræset og det er helt med vilje. Nu skal resten af tiden inden jul bruges på at besøge familie, hæfte ender på de hjemmelavede gaver og lave julegodter. Glædelige 3. advent!

søndag den 9. december 2012

Glædelig 2. advent




Nu er tiden kommet hvor julefrokosterne står i kø og denne weekend har været fyldt ud af dem. Det har været hyggeligt og tiltrængt at finde sammen med gamle venner igen. Hverdagen fylder vores liv og efterlader ikke altid så meget overskud eller tid til venner og bekendte. Derfor er julen kærkommen og jeg nyder i fulde drag at socialisere i denne tid. Af sammen årsag er overspringshandlingerne også blivet en del af weekenderne, for der er jo ikke kommet flere timer i døgnet op til jul. Det sidste billede er et godt eksempel og heldigvis var denne overspingshandling til stor glæde for den mindste.

søndag den 2. december 2012

Glædelig 1. advent





Hvad skaber mon en bedre julestemning end sne. Der er ikke grænser for juleriet i dag. Vi har pyntet op, transformeret kubus stagen til adventskrans og pakket adventsgaver op. De klassiske julesange sniger sig ud af højtalerne og minder os om en tid som har været og en tid som kommer. Jeg vil nyde stemningen, familien og en god middag.