Julen flytter ind

Julen er ved at vinde indpas i vores lille hjem. Vi har nok aldrig selv været så gode, som vores forældre, til at pynte op til højtiderne, interessen har ikke været til det. Men med børn får julen en anden betydning og det afspejler sig også i engagementet omkring julepynt, traditioner og historier. Vores udvalg af pynt er ikke overvældende, men der er heldigvis rigelig tid til at samle sammen. Herhjemme gør vi meget ud af, at lave og købe julepynt sammen, så der er en historie forbundet med de enkelte ting. En tradition hos os er, at have en ny ting på juletræet hvert år, som symboliserer netop det år. Så når tiden kommer til at pynte juletræet, kan vi mindes de foregående år og hvad det bragte med sig.  

Strikket barselsgave

.. til en lille pige som, til januar, bliver en del af vennekredsen. Sokker/Vanter og vest er fra All you knit is love og bukserne er fra Babystrik på pind 3½ - 4. Begge bøger kan varmt anbefales.

En fuldtidsmor's bekendelser

Jeg har aldrig før prøvet at balancere familieliv og fuldtidsjob og lad mig bare erkende at det er en prøvelse. Døtrene er i en alder hvor udviklingen, især for den mindste, er åbenlys dag for dag. Nye ord, egenskaber, karaktertræk bliver opdaget og udforsket på daglig basis og det giver bestemt ikke følelsen af, at tiden gå langsomt. Når så arbejdet fylder i det omgang som det nu gør, på en fuldtidsstilling, så har jeg hele tiden fornemmelsen af, at gå glip af noget eller have dårlig samvittighed over ikke at føre alle ambitionerne ud i livet. Denne problematik har nu været en realitet, for mit vedkommende i 4 uger og jeg har efterhånden lært at få det bedste ud af det. Jeg trives i mit arbejde, på trods af omfanget og så må der kompenseres når muligheden byder sig. En tur til stranden var slet ikke en dårlig måde at få lidt koncentreret mor-datter-datter tid, hvor pigerne kunne lege, udforske, undersøge og opdage og jeg kunne være tilstede og lægge mærke til de små ting. Et, for os, tiltrængt pusterum. 

 

Efterår - og alt det bringer med sig

Ferien har taget sin start i vores tilfælde og vi er alle landet på et sted, hvor tempoet er langsomt og der er plads til opfindsomhed og fordybelse. Der har været tid til skovturer og plads til at studere dyrene, både i skoven og herhjemme (så længe de bare bliver udenfor). 

Lige på den anden side af hækken, over ved naboen står der et æbletræ, med de dejligste æbler. Ikke de søde og saftige af slagsen, men de store æbler og der er mange af dem. De indbød bare til at plukke af dem, og det var hvad vi gjorde. De blev skrællet, skåret og kogt til den dejligste æblekage. Lige hvad der hører efteråret til.

Du sidder måske tilbage og tænker, gad vide om de måtte plukke af æblerne eller om du nu er medskyldig i et af efterårets mange æbletyverier. Men jeg kan berolige dig der, vores nabo er her desværre ikke længere, til stor ærgelse. Så det var vores fulde overbevisning, at han gerne ville se sine æbler i form af en lækker æblekage end blot fugle foder og kompost.

Søndags-projekt

Nu hvor det bugner af farver udenfor, så er det svært ikke at blive inspireret. De gule blade som falder, og især morgensolen som står op med os hver morgen og farver himlen i de mest fantastiske violette, lyserøde og lyse farver. Vi gik selv i gang med et lille bidrag til efterårets mangfoldighed af farver og endte med et lærred, hvor pigerne i huset hver havde valgt en farve. Det var et hyggeligt og produktivt søndags-projekt.

Åh Efterår..

Selvom efterårsvejret bringer smukke farver med sig, så bringer kulde og slud alligevel et lille hak i humøret på mig. Jeg er en af de personer, som lader mig påvirke af vejr og lys. Men når bare opmærksomheden er på denne påvirkning, så kan jeg selv være med til at sætte lidt lys og kulør på hverdagen. For mig ligger forskellen i detaljerne. At sætte lys i vinduet, nu hvor mørket melder sin tidlige ankomst, at tænde op i brændeovnen, selv om det ikke er absolut nødvendigt - det er med til at bringe et ekstra smil frem på læben. Selv den kedeligste leverpostejs-mad kan få et glimt i øjet, uden de store anstrengelser.

At falde på plads

Efter noget tid, så er det vist efterhånden lykkes med at skifte domænenavn på bloggen.

Jeg er ikke tilnærmelsesvis den store computer ekspert, derudover er jeg også bosat i Jylland, hvor tempoet generelt er en smule langsommere. Men jeg sætter pris på at blogge og jeg er vild med at læse med hos andre. Så nu her, hvor de tekniske ting falder på plads og jeg igen kan overskue bloggen, så er der kun tilbage at sende nogle indlæg afsted - til jeres som forhåbentlig stadig læser med.

4 år

Fødselsdag er et kærkomment pustrum i en travl hverdag. Familiens nærvær og opmærksomhed tvinger en til at være tilstede i øjeblikket og ikke en time eller en dag foran hvor man allerede har smurt madpakkerne, pakket taskerne, husket overtøjet. Det var en dejlig dag, fyldt med forventninger fra en pige, som bestemt mener, at hendes ben er vokset siden hun blev 4 år. Bevidstheden og tankerne omkring sin fødselsdag bliver store og mere komplekse desto ældre hun bliver og det er spændende at være tilskuer til det. Gaverne bringer større glæde, efterhånden som hun selv kan vælge ønskerne.

I år indeholdt fødselsdagen helium balloner og det var et stort hit hos såvel fødselar, som hos gæster. Mon ikke at helium balloner bliver en fast del af børnefødselsdage fremover.

Forelsket i strik

Normalt er lysten til at strikke ikke så stor om sommeren, da varmen ikke indbyder til strik. Men i år har jeg alligevel været ret produktiv. Jeg fandt bogen All you knit is love på biblioteket og jeg var straks interesseret. Det er skønne modeller, som er beskrevet i bogen, de er lette og overkommelige og det er alt sammen lige noget for en amatør-strikker som mig. Bukserne er lavet i en uld, der kan komme i vaskemaskinen og det hjælper en del på praktikken. Vesten er lavet i et miks af uld og silke, så kan den jo også bruges nu, uden at ejermanden omkommer af varme. 

Susie Haumann, som er bogens forfatter har også lavet en bog med større størrelser, så der er mange projekter endnu. Mon jeg er den eneste der finder strikkepindene frem i denne tid?

Buksedragt

Jeg har kastet mig ud i, at sy til mig selv. Ikke noget som jeg ellers har gjort før. Jeg købte noget stof af søde sy-damer, som solgte ud af deres overskudslager og besluttede mig for at give det et forsøg. Jeg vekslede mellem buksedragten fra stof og stil eller stof2000. Valget faldt på stof2000's model, da den er med læg og ville passe godt til stoffet. Resultatet blev tilfredstillende og jeg kan godt forestille mig at den ville være rar bare at hoppe i - i al sin enkelhed - eller med høje sko og en farverig halskæde. Alt i alt en succes for en første gang.

Søde sommer

Sommeren i år har været mild og varm, af den årsag tog vi chancen og sejlede ud i det fynske farvand. Turen gik til Aarø og vejret var uforudsigeligt i starten. Vi var dog optimistisk og efterhånden som vejret vendte, så tog vi videre til Ærø og endte på Tåsinge. Turen var skøn, men længden var tilpas. To piger i selvstændighedsalderen, som begge kræver en stor mængde opmærksomhed er meget at presse sammen på 28 fod. Alles tålmodighed blev sat på prøve, og bestod. At sejler er en dejlig måde at holde ferie på. Tempoet er stille og roligt - lidt for roligt til tider - og det smitter af. Vi er nu hjemme igen med afslappet sind og solbrune kroppe. Ferie som småbørnsfamilie er hårdt, men skønt når de unge damer er i en alder hvor Hvorfor? er det mest sagte ord og intet går uset hen. Men det er vi sikkert ikke de eneste som oplever. Heldigvis har vi ugen ud med ferie og det skal nydes.

Turen går til SKAGEN

Lys, sol, blæst og varme blandet med gule huse, en maritim stemning, et rustik landskab og duften af fiskeri, så har du Skagen i den allerbedste udformning. 3 dage i Skagen og stedet har allerede vundet en lille plads i mit sommerferie-hjerte. Efter en tur på havnen forbi de famøse røde parkhuse er det tydeligt at byen nyder godt af havets goder. Videre til de brede strandene, hvor sandet er blødt og stenene er slebet flade, hvilket står i den skærende kontrast til havets voldsomme bølger. De lave huse, de mange historier og kulturen som byen rummer, får en naturligt til at gå ned i tempo. Ikke desto mindre er jeg fyldt op af indtryk og dejligt selskab. Sommeren er for mit vedkommende indtaget på storslående vis.