søndag den 16. december 2012

Se dét er jul..

 



En uge tilbage og så indtager vi juleferien med stort humør. Det er snart uundgåeligt ikke at komme i julestemning. For mig er julen stemning og hygge, lys og varme. Julen er at give gaver til dem man holder af og glædes. I dag fik vi pakket de fleste gaver ind og jeg havde flittige hjælpere, som også fik prøvesmagt pyntet til gaverne. Jeg er listet mig let omkring juleræset og det er helt med vilje. Nu skal resten af tiden inden jul bruges på at besøge familie, hæfte ender på de hjemmelavede gaver og lave julegodter. Glædelige 3. advent!

søndag den 9. december 2012

Glædelig 2. advent




Nu er tiden kommet hvor julefrokosterne står i kø og denne weekend har været fyldt ud af dem. Det har været hyggeligt og tiltrængt at finde sammen med gamle venner igen. Hverdagen fylder vores liv og efterlader ikke altid så meget overskud eller tid til venner og bekendte. Derfor er julen kærkommen og jeg nyder i fulde drag at socialisere i denne tid. Af sammen årsag er overspringshandlingerne også blivet en del af weekenderne, for der er jo ikke kommet flere timer i døgnet op til jul. Det sidste billede er et godt eksempel og heldigvis var denne overspingshandling til stor glæde for den mindste.

søndag den 2. december 2012

Glædelig 1. advent





Hvad skaber mon en bedre julestemning end sne. Der er ikke grænser for juleriet i dag. Vi har pyntet op, transformeret kubus stagen til adventskrans og pakket adventsgaver op. De klassiske julesange sniger sig ud af højtalerne og minder os om en tid som har været og en tid som kommer. Jeg vil nyde stemningen, familien og en god middag.

mandag den 26. november 2012

man lader sig vel inspirere..

Julemåneden er en sød tid, fyldt med inspiration, hygge og velværd. Jeg lader mig nemt inspirere af alle de kreative mennesker som fylder blogland. Jeg har i samarbejdet med min store pige, været igang med at lave julepynt i papirsler. Hjemme hos os sætter vi gerne noget nyt og hjemmelavet på juletræet hvert år. Det giver anledning til at mindes de foregående juleaftener og sætte pris på den forestående. Med jul kommer også kulde, så midt i alt juleriet har der også sneget sig et strikkeprojekt ind, det skønne og varme pandebånd er inspireret af kreative Anne.
Hårmodel bliver jeg nok aldrig med alle de uregerlige hvirvler som jeg er blevet velsignet med. Det er aldrig en kedelig hårdag hos mig.
 



onsdag den 21. november 2012

Strik på hjernen




Jeg forsøger at strikke til mig selv for første gang og forventningerne er høje. Opskriften er fra pickles.no, primært af den årsag at opskrifterne er overskuelige og nemme. Derudover er julegaverne i høj kurs og det er nok ikke for sent at gå i gang nu. Julepyntet på vente på sig.

lørdag den 17. november 2012

Nyt.. eller gammelt!



Jeg synes at loppemarkeder er hyggelige, man kan gå og beundre alle de smukke ting som folk har gemt på. Nogle gange bliver jeg fristet og da jeg var afsted sidste weekend måtte jeg overgive mig og købe disse skønne ting. Rosti Mepal æggebæger i orange, som jeg har haft i mit barndomshjem, dog i brune. De vakte skønne minder om morgenstunder i familiens favn. Verner Panton lampen er så smuk, den giver et behageligt lys og jeg har ønsket at den skulle stå i mit hjem længe. Da jeg kom forbi den på markedet strøg et flygtig tanke forbi om et eventuelt køb, men 850,- var alligevel mere end hvad jeg havde medbragt. Alligevel tilbød jeg manden 450,- og vi endte med en handel - til stor fornøjelse for mig. Nu er den tændt hver aften, bare fordi jeg kan.

søndag den 4. november 2012

Stofgarn-projekter





Jeg synes det er sjældent at jeg finder pæne opbevarings kurve eller kasser. Derfor er det skønt at kunne hækle kurve i stofgarn som man selv bestemmer farven på, alt efter hvilket humør man er i og jeg synes faktisk at de er skønne at se på. De holder formen godt, hvis de ikke bliver lavet alt for store og så er der et utal af muligheder inden for mønster og størrelser. Jeg skal bare i gang, indtil videre er det kun blevet til halvanden.
Jeg har tilmed i min iver forkøbt mig, så hvis der er nogen som har interesse i rullerne på sidste billede, så kan vi finde en god pris. Det er en enkelt i pink og to i ceriserød.