torsdag den 9. juni 2011

Sommersmil

Der er noget helt fantastisk ved sommer. Jeg vil næsten vove at påstå, at jeg lider af lidt vinterdepression når vi kommer den mørke tid i møde. Men nu er det sommer, og solen falder ind igennem vinduerne og farver væggene gyldne, dørene er åbne og forsyner os med den friskeste luft. Når man tager et kig ud af vinduet, så er det grønne livlige farver som møder ens øjne. Den lille familie rummer tæthed af aktive dage som er gået og tanker flyver omkring de forventninger der er til kommende ferier, hvor livet skal tages ind i fulde drag.



Jeg kan med ro smide mig på stolen i haven og slappe af, for bachelor opgaven er afleveret efter to veninders hårdt arbejde, og lige nu er der længe til at tankerne omkring den dukker op igen.

Tilværelsen behandler mig særdeles godt lige for tiden, så er det bare med at nyde det, når sommersmilet har sat sig fast for en kort stund!
Herlige sommer..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar