tirsdag den 23. august 2011

Lopper..

Jeg tillod mig at tage et smut på Gelsted Marked i weekenden, jeg tog pengepungen med og lod mand og datter blive derhjemme. Mine tanker snurrer omkring den kommende omjustering, som helt naturligt kommer som følge af barn nr. 2. Kaia skal have nyt til værelset, så lille tilkommende kan få tremmeseng og kommode. Jeg har uendelig mange gode [mener jeg selv] ideer til pigeværelset, men mit problem er nok, at de er lidt for specifikke, så det er ikke så tit de bliver opfyldt.
Dog har jeg sat morfar på en jagt efter farvet stofledning og et ekstra lampeudtag .. Opfølgning kommer senere..

Jeg fik da alligevel købt en ting eller to på markedet, og tilmed fald jeg over en ny hjemmeside som laver de fineste kludetæpper, som jeg må eje en dag www.bedstesloppebix.dk .. Den er et kig værd, hvis man som jeg, selv er bidt af lopper engang imellem.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar