onsdag den 26. oktober 2011

Stilhed før storm

Der har været stille på den lille blog og det skyldes at jeg er blevet kastet ud i praktik. Det begrænser desværre blogge mulighederne og skrive overskudet. Men her sidder jeg i en stille stund, hvor både mand og barn sover, så er det med at udnytte det.
Det er ikke helt så nemt at finde tid til alle de uendelig mange ting man gerne vil og skal. Læse en god bog, strikke julegaver, vaske tøj, lave god mad og gøre rent.
Jeg skal lige vænne mig til fuldtidsverdenen. En glædelige nyhed er dog, at jeg har fået job, retter sagt vikariat i 6 uger inden jeg går på barsel og jeg er vældig spændt på det. Derudover venter der en kreativ messe rundt om hjørnet i Messe C og en scanning i morgen. Joh, jeg skal ikke klage.
Heller ikke når jeg dagligt indleder mit nødvendige quiz show, som er højst nødvendigt, da jeg ikke længere har overblik over underetagen. Jeg kalder den Søg - og du skal finde. Jeg har i den grad fået en skræpet følesans. Sådan er det tilsyneladende, når målene på ens omkreds haler ind på målene for ens højde. Det er godt at jeg har opdraget min datter til at give en hjælpende hånd - og heldigt at hun nyder det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar