torsdag den 9. februar 2012

Den første tid


Jeg ammer i skrivende stund, ikke fordi jeg kan, men mere fordi jeg skal. Jeg er i den grad blevet velsignet med en datter som kan spise. Til tider kunne jeg være tilbøjelig til at spørger, om hun laver andet end at spise.
Jeg havde glemt hvor primitivt det hele bliver med et spædbarn, og når jeg kigger tilbage efter en overstået dag, så er det ikke mange gøremål som jeg kan krydse af på min ellers fyldte liste. På trods af at dagen virker primitiv og gøremålene små, så finder jeg det meget berigende at tilbringe dagen sammen med datteren, for det bliver lige pludselig alle de små ting som bliver sat i perspektiv - det lille smil, den spontane pludren, solens stråler ind af vinduet.
Jeg må hellere nyde det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar