Enkelt

Jeg sætter en stor ære i de enkelte ting. Især når livet nogle gange, godt kan komme til at handle lidt for meget om hvem vi er, hvorfor vi gør som vi gør og vores bevæggrunde for de valg vi tager. Datteren og jeg tog en lørdag i haven, hvor planter blev vandet og blomster blev beskuet. Jeg nyder de dage, hvor tingene ikke bliver taget højtideligt og hvor vi kan gå i vores nattøj og uglet hår til langt op på dagen. Lidt frihed uden forventninger..

Kærlighed..

Et sted mellem min buksekant og mit hoved er der ved at være anlagt et bjerg. Selvfølgelig ikke så man rent faktisk kan se at det er meningen og ikke bare for meget guf over sommeren, men lige tilstrækkeligt til at det begynder at dække udsynet til mine fødder. Især når jeg laver min "hvor-stor-er-jeg-nu-test", som indebærer at man ser hvad der rører væggen først, mave eller bryster, så kan tankerne ikke andet end sættes igang.
Og jeg må tilstå at mine forudantagelser gør mig til skamme, men min umiddelbare formodning var, at et menneske indeholder så og så meget. F.eks. har vi to lunger og udvikler ikke lige en tredje hvis vi står og mangler, så derfor var jeg af den overbevisning, at når man elskede et barn, med alt den kærlighed som man besad, så måtte den kærlighed jo deles i to, når der kom to børn. Men nej, jeg kan mærke at den spirende kærlighed, som kommer af at vente et barn, ikke er taget fra min kærlighed til Kaia. Den er ganske enkelt groet...
Okay, der må være lidt firben i mig ;)

Indblik & Udsigt

Så fik vi endelig muligheden for at se det kommende familiemedlem, og nej hvor er den sød - hvis man kan sige det om noget som ligner mest en spunk! Glæderne er taget på forskud og har rykket noget i mig, så nu er stikketøjet fundet frem og symaskinen støvet af - baby kom bare an..

Så gik der tid med det..

3½ år er kommet til sin ende, og det bliver mødt med forventningsfulde smil og strålende øjne som gemmer på megen viden bag dem. Pædagoguddannelsen er gennemført og ikke uden bekymring, for hvad er der i vente? Jeg har efterhånden gennemført en del ting, også med uddannelse i sigte, men endnu ikke noget hvor et job skulle stå i vente. Nu er jeg så færdig, men samtidig begyndt på et helt nyt og udfordrende liv, for denne gang får jeg ikke tilsendt skema eller lister over bøger som skal bruges til min videre færden. Det er helt nyt for mig.
Men på trods af en uforudsigelig fremtid så blev det alligevel fejret blandt familien, med glæde, blomster, gaver og chokolade.
Velfortjent når man efter to måneders hårdt arbejder, slutter uddannelsen med eksamenskarakteren 12. Så blev det gjort med overbevisning alligevel.

Jeg vil tage sommeren pænt i møde, og så må bekymringerne for de nye tider vente på sig et øjeblik, for nu er jeg ikke blot voksen og nyuudannet, men har også sommerferie!

Sommersmil

Der er noget helt fantastisk ved sommer. Jeg vil næsten vove at påstå, at jeg lider af lidt vinterdepression når vi kommer den mørke tid i møde. Men nu er det sommer, og solen falder ind igennem vinduerne og farver væggene gyldne, dørene er åbne og forsyner os med den friskeste luft. Når man tager et kig ud af vinduet, så er det grønne livlige farver som møder ens øjne. Den lille familie rummer tæthed af aktive dage som er gået og tanker flyver omkring de forventninger der er til kommende ferier, hvor livet skal tages ind i fulde drag.



Jeg kan med ro smide mig på stolen i haven og slappe af, for bachelor opgaven er afleveret efter to veninders hårdt arbejde, og lige nu er der længe til at tankerne omkring den dukker op igen.

Tilværelsen behandler mig særdeles godt lige for tiden, så er det bare med at nyde det, når sommersmilet har sat sig fast for en kort stund!
Herlige sommer..

Øjeblik

Jeg er lidt af en øjebliks-nyder. Nu her hvor jeg er i gang med det evindelige bachelor projekt, så sker det ind imellem at jeg har meget tid på mine hænder. Så gør jeg en stor ære i, at stoppe op i øjeblikket beundre eller nyde det, som fangede min opmærksomhed.

Jeg har personligt nogle yndlings øjeblikke, eksempelvis min datter har æren af mange af disse. Hun er vidunderlig at beundre i øjeblikkene som sætter mit hjerte et tempo op. Ydermere så har jeg stor fornøjelse i, når øjeblikket byder sig og jeg er blevet længere oppe end kæresten og lister mig i seng. Det øjeblik, hvor jeg kryber under dynen, i et rum som kun bliver brudt af det sagte åndedræt fra min kæreste, som med en uvurderlig ro giver mig en umiddelbar tryghed.

Forårs sneekpeek!

Det føles som om, at man lige er stået op efter et langt hvil. Naturen har vækket mine sanser og jeg tager mig selv med et smil.
Tænk at vågne sådan.

Men alt det lys, det indebærer så også at jeg har været nødsaget til at vaske mine vinduer, hvilket ikke falder mig naturligt. Men på den anden side, så kommer min terrassedør til sin ret.

Alt dette måtte ende med nogle blomster, andet kunne jeg ikke være bekendt.

Man ved altså at det er forår, når der er en ekspeditionstid på 14 dage ved frøtovet.