Det er jo sådan set ikke min, men datterens, og hun er endnu ikke gammel nok til at udtrykke sine ønsker omkring sin fødselsdag. Så jeg er i de heldige omstændigheder, at jeg stadig ufortrødent kan bestemme, både indhold og ønsker. Jeg må sikkert mindes denne søde tid når Kaia bliver gammel nok til at sætte foden i jorden og selv bestemme.
Men lige nu er ordet mit, og det her er hvad der er kommet ud af det...
Så håber jeg at hun får det og bliver glad, på trods af farverne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar