Sikke tiden flyver

Den ene uge tager den anden. I takt med at jeg lærer børn og kollegaer at kende på mit nye arbejde, så flyver dagene forbi. Tænk at vi siger 1. søndag i advent på søndag. Den første julefrokost i år nærmer sig og på lørdag går det løs. Så slipper jule-grabet os ikke før hen i januar og vi kan allerede nu begynde at vænne vores sarte hverdagsmaver til alt den lækre, dog temmelig fedtet julemad.
Alle mine småprojektet, som jeg før gik og nussede med er midlertidigt sat på standbye (med undtagelse af den lille hæklede kjole, som er alt for sød til at slippe), for når jeg rammer sofaen efter at have sagt godnat til datteren, så er luften gået af ballonen. Eller at dømme efter det skyggebillede jeg fangede den anden dag så vil jeg sige at, ballon er en meget passende metafor for min nuværende tilstand.