tirsdag den 10. januar 2012

Tålmodighed og kriller i fingrene




Denne her venten på en kommende fødsel bringer både fordele og ulemper med sig, for man har rigeligt med tid. Jeg kan nå det hele, alt det redebyggeri jeg ellers kan finde på, og på den anden side så er det altså begrænset hvor meget byggeri der er nødvendigt, når man i forvejen har et barn, som oveni deler samme køn. Ja, så tiden er også gået til en lille barselsgave, i form af en suttekæde med pingvin. Fisken skulle gerne blive til en lille barnevognkæde til lillesøster.

Med så vældig meget tid på mine hænder, som ikke er optaget af nogle særlige forpligtelser, så tilsmilede heldet mig den anden dag. Jeg tændte for fjernsynet lige som dokumentaren Svend startede. Det er en dokumentar om Svend Auken, som er filmet af hans kone.
Sjældent har jeg været så berørt af en dokumentar, den her rørte mig især. Jeg ved ikke om min nuværende tilstand har en indvirkning på tårekanalerne, men de blev ihvert fald taget i brug. Det er et smukt portræt af et menneske som i den grad er værd at huske.

Sidste billede er vores nye tilflytter Mogens som jeg vil anbefale til alle som har tid og lyst til at lave deres eget rugbrød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar